HICKORY, NC, 26. juni 2012– Hvis der er noget, man hos IT-ledelsen sætter pris på, så er det muligheden for at indhente og overvåge kritiske data omkring effektiviteten af virksomhedens netværk. Med netop dette vigtige behov for øje præsenterer CommScope, Inc., der er en af verdens førende udviklere af infrastrukturløsninger til datanetværk, nu SYSTIMAX® imVision™ Infrastructure Management.

Den nye imVision-løsning tager afsæt i den ligeledes nyudviklede webbaserede softwareplatform imVision System Manager 7.0 og giver dermed IT-ledelsen en hidtil uopnået grad af kontrol over deres infrastruktur med topmoderne, intelligent styring af det fysiske netværk via intelligente SYSTIMAX iPatch®-paneler. Teknikeren bevarer endvidere fuld kontrol over infrastrukturen ved at anvende intelligente patch paneler, der styres via den revolutionerende farvetrykskærm på imVision-controlleren og softwaren imVision System Manager 7.0.

Med imVision-løsningen kan IT-afdelingen i realtid følge ”end to end”-kredsløb ved flytning, tilføjelse og ændring via den unikke, visuelle funktion til dynamisk sporing. Teknikere og IT-ansvarlige kan nu med global rækkevidde fra én fysisk placering forbedre hastigheden og øge nøjagtigheden af fysiske sændringer ved forskellige slutenheder såsom computere og servere, trådløse adgangspunkter, IP-telefoner, IP-kameraer, netværksprintere, overvågede switche og PDU-enheder.

”Integration af intelligent infrastruktur i et netværk vinder i stigende grad indpas som følge af ledelsens krav om hurtig, enkel kontrol med visse aspekter af netværket som f.eks. sikkerhed, proceseffektivitet og energistyring”, udtaler George Brooks, Senior Vice President, Enterprise Product Line Management, CommScope. ”Som rådgivende virksomhed kan CommScope nu tilbyde IT-ledelsen en nøglefærdig løsning, der giver et realtidsoverblik over virksomhedens netværk på globalt plan, og som samtidig er enkelt at vedligeholde og dimensioneret til også at kunne håndtere fremtidige netværkskrav”.

Den nye imVision-controller er et mønstereksempel på høj funktionalitet, der giver IT-afdelingen ”end to end”-overblik over netværket fra et vilkårligt rack eller kabinet. Den webbaserede software imVision System Manager giver desuden et helhedsbillede af det fysiske netværk, og det er muligt at udføre overvågning og styring fra en central placering. imVision-løsningen forbedrer driftseffektiviteten, øger sikkerheden i hele netværket, forbedrer mulighederne for ændringsstyring og sporer placeringen af tilsluttede enheder i realtid.

”Hvor der tidligere var tale om automatisk sporingsstyring med realtidsovervågning og håndtering af konnektiviteten for fysiske lag, taler vi i dag om holistiske løsninger, der gør det muligt at integrere lokationstjenester i den samlede IT-service-infrastruktur”, tilføjer Brooks. ”Dette indblik i det fysiske lag gør det muligt for IT-eksperterne at optimere netværkssikkerheden og samtidig hurtigt komme såkaldte ”blinde vinkler” til livs, øjeblikkeligt registrere og lokalisere brud på fysiske lag og konstant overvåge samtlige flytninger eller ændringer i netværket”.

imVision Infrastructure Management-løsningen er en vigtig brik i CommScopes Living Infrastructure-tilgang til at hjælpe kunderne med at designe og implementere infrastrukturløsninger. Med imVision kan kunderne gøre deres IT-infrastruktur mere intelligent og samtidig anvende og udvikle deres platform ved implementeringen af fremtidige netværksændringer.

 – SLUT –

 SYSTIMAX og iPatch er registrerede varemærker, og imVision er et varemærke, der tilhører CommScope, Inc.

 Om CommScope

CommScope (www.commscope.com) er en integreret del af så godt som alle verdens velfungerende kommunikationsnetværk. Vi udvikler den infrastruktur, der forbinder mennesker og teknologier gennem evolution.Vores produktprogram med ”end to end”-løsninger omfatter vigtige infrastrukturelementer, som vores kunder har brug for til at udvikle højtydende kablede og trådløse netværk. Teknologien er i rivende udvikling, men vores mål er fast: Vi vil hjælpe vores kunder med at udvikle, nytænke, designe og opbygge hurtigere og bedre netværk. Vores fokus er på at udbygge og videreudvikle netværk til livet derhjemme, på kontoret og i bevægelse.

Kontaktperson vedr. nyheder:

Joseph P. Depa III, CommScope
+1 828-431-9803 or publicrelations@commscope.com

 Kontaktperson vedr. økonomi:

Phil Armstrong, CommScope
+1 828-323-4848

 Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn, der er baseret på de oplysninger, der er tilgængelige for virksomhedens ledelse på udsendelsestidspunktet, samt udsagn, der er udtryk for ledelsens forventninger til en række fremtidige hændelser. Fremadrettede udsagn udgør ingen garanti for ydelsesomfang og er underlagt en række usikkerheder samt andre faktorer, som vil kunne medføre, at de faktiske resultater i væsentligt omfang afviger fra de udtrykte forventninger. Ved at anføre fremadrettede udsagn har virksomheden ikke til hensigt og er ikke på nogen måde forpligtet til at opdatere disse udsagn som følge af nye oplysninger, fremtidige hændelser eller andet.

 

Contact Us